© Ambjørn Happy, 8000 Aarhus

Historier/Lykkeland
Ord: 600 (3 sider)
Pris: Gratis

Fjenden kan gøre dig klog

Hvis du vil være rigtig smart, så lad være med at skyde dine fjender. Fordi, de har virkeligt modet til at udfordre dig - og de er altid på udkig efter de bløde punkter som du skal gøre stærkere.
"Jamen, mine venner vil også hjælpe mig med at blive stærkere?", siger du måske.
Nej. Vennerne elsker dig, og de vil beholde dig som du er.

I din udviklings skærgård, skal du sejle ud på det åbne hav, ud til en hemmelig ø, og du har en ven som er villig til at ro dig derud. I tager afsted fra stranden i en lille jolle, og da I kommer fri af land, begynder det at blæse op. Havet rejser sig, mørkt og hylende, med hvide skumbræmme på toppen af bølgerne. Havet hamrer ind mod bådens træplanker, og du oversprøjtes med saltvand. Havet er i oprør, det vil knuse dig.

Så råber du:
"Slut! Det er nok! Jeg vil tilbage til land! Jeg kan besøge den hemmelige ø en anden dag!"
Så din ven drejer båden omkring. Med et suk. Fordi dette er den femte gang han og du har forsøgt at ro ud til din ø, og hver gang afbrød du jeres rejse fordi du blev bange, og din ven indser, at du igen har solgt dig selv til spøgelserne. Stadigvæk elsker din ven dig, og han er altid klar til at ro din båd. Også tilbage til stranden.

De mest uheldige mennesker i verden, det er dem der kun er omgivet af venner. En ven vil trøste dig, når du er svag. Sådan er fjender ikke, fordi fjender spilder aldrig den tid gud har givet os.

Så igen, du er tilbage på båden midt i naturens raseri, og du råber højt.
"Er du bange nu?", råber fjenden tilbage.
"Ja, vend båden! Jeg vil besøge min ø en anden dag! Det er for farligt i dag!"
"Det er bare lidt blæsevejr, der er ingen grund til bekymring."
"Vend båden! Vi tager tilbage!"
"Tag det roligt."
"Sejl tilbage nu!"
"Okay, men jeg vender ikke omkring nu. Jeg har sat mig for at se nærmere på din ø, og bagefter kan vi vende snuden den anden vej."
"Nej!"
"Jo! Det er mig som ror din båd, jeg bestemmer. Hvis du vil bestemme hvilken kurs vi skal følge, så må du ro din egen båd."
"Nej!" Nu er du rigtig vred og truer med næven. "Vend båden rundt, eller også får du....!"
"Okay, du får det som du vil have det", siger din fjende. Med et hurtigt drej i kroppen flytter han sin vægt, båden tipper og du bliver smidt overbord.

Dine fjender vil enten dræbe dig, eller også gør de dig klogere. Så nu svømmer du omkring midt på havet, og stormen lægger sig omkring dig. Skyerne glider fra hinanden, du kan se solstrålerne sprede sig i vifteform ned mod havet, og bølgerne lægger sig som en kat der ruller sig sammen ved siden af brændeovnen. Selvom du kan svømme, så ser din fremtid ikke al for lys ud. Der er langt ud til din ø, og der er endnu længere tilbage til stranden. Men du er ikke bange, du er i live.

Vennerne vil altid ro din båd, men det er kun dine fjender der faktisk vil lære dig at svømme i kærlighedens hav.
Dine venner vil le sammen med dig og I kan feste hele natten, men kun dine ægte fjender vil slukke for musikken og give dig et kraftigt skub i retning mod dig selv.
Vennerne vil ikke miste dig, hvorimod fjenderne er komplet ligeglade med dig, så du kan finde dig selv.

Vennerne kan vi have det sjovt med. Fjenderne gør os klogere. Derfor skal du aldrig skyde dine fjender, fordi de vil så gerne lære dig at svømme på dybt vand. Og derfor skal du ikke altid være så venlig. Nogle gange er det bedre at vippe båden, så din ven kommer ud og svømme.